Bismag i øllet – lær at skelne imellem dem

Oprettet d.

Bismag i øllet – lær at skelne imellem dem

Vi kan have oplevet af vores øl har en eller anden smag eller bismag. Så spørgsmålene er mange og ofte stillede – så derfor har vi her en samling af de mest kendte smage/bismage.

Acetaldehyd: Smag og duft af grønne æbler. Et biprodukt fra fermenteringen.

Alkohol: Smag og duft af alkohol. Føles varmende.

Astringens: Tør og lidt besk. Føles lidt som at tygge på skindet fra en vindrue. Forekommer ofte i forbindelse med tanniner.

Diacetyl: Smager som labre larver eller smørkaramel. Stammer fra gærens stofskifte eller bakterier og øges hvis øllet fjernes fra gæren for tidligt.

DMS: (Dimethylsulfid) Kogte grøntsager/kogt kål. Fremkommer ved kogning med låg, lang “lag”-periode ved gæring, og bakterier i mæskningen.

Estere: Smag og/eller duft af banan, æble, pære, eller anden frugt. Stammer fra gærens stofskifte, øges ved høje gæringstemperaturer.

Fenoler: Smag og duft af nelliker, røg, plaster, klorin eller brændt plastik.

Fusel-alkoholer: Smag of duft af aromatiske fusel- alkoholer, såsom acetone og lak. Stammer ofte fra for høj gæringstemperatur eller en stresset gær.

Gærsmag: Fremkommer i ikke-færdiggæret øl, samt ved at bruge for meget gær, eller gær af dårlig kvalitet.

Humlesmag: Smagen og duften af humle. Høj humlebitterhed hører ikke under dette.

Lyspåvirkning: Smag og duft af stinkdyr eller “festival-øl”. Fremkommer ved lyspåvirkning af isomeriseret humle. Denne reaktion sker øjeblikkeligt i klare glas/pastikkrus. Sker langsommere i brune ølflasker.

Metallisk: Smag og duft af metal, blod eller gammel pengepung. Stammer fra metaller i brygprocessen.

Oxideret (lightstruck / skunky): Ønsket: Vinøs og sherry-agtig, smag og duft af frugt. Uønsket: Kan også fremstå som vådt pap, ostelignende, hø- agtigt og/eller muggent.

Saltet: Smag af almindeligt bordsalt. Fremkommer oftest ved tilsætninger af salte for at efterligne en specifik vandprofil.

Svovlforbindelser: Svovl, rådne æg, brændende tændstik. Stammer fra gærens stofskifte, men fjernes af CO2- boblerne under fermenteringen.

Syrlig: Skarp syrlighed fra eddikesyre, mælkesyre, citronsyre eller anden syre. Stammer fra vildgær eller bakteriel infektion, eller (forkert) vandbehandling.

Sødlig: Den basale smag af sukker.


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar