BASIS MALT

Når malten fremstilles ud fra maltbyg, bliver den ristet og tørret ved forskellige temperaturer. Jo højere temperaturen er, des mørkere bliver kornet – eller malten – og dermed også øllet. Men malten har også en effekt på smagen, den bliver nemlig kraftigere des mere malten tørres. Tørring ved høje temperaturer gør, at øllen får flere smagsnuancer.
De livsnødvendige enzymer som findes i alle organismer, og dermed også i malt, bliver i processen omdannet til stivelse/maltose (sukker). De gør også, at smags- og farvenuancer koges ud af malten under selve kogningen. Resultatet af denne proces er en slags te eller suppe, kaldet urt. Denne urt bliver kogt med humle og efter afkøling af massen, tilsættes gær. Gæren omdanner sukkeret i øllen til alkohol og kulsyre.

Når vi har med malt at gøre, kan de deles op i tre grupper: basismalt, caramalt og specialmalt. Basismalten udgør typisk op til 100% af den samlede maltmængde, og er en vigtig del af ølbrygningen. Den bidrager nemlig med farve og smag, og de enzymer den indeholder er yderst nødvendige, når stivelsen skal omdannes til gærbart sukker og dermed alkohol. Typiske basismalttyper kan være Pale Ale, Pilsner og Vienna Malt.
Det er muligt at brygge øl kun ved brug af basismalt, men en del ølbryggere tilføjer også specialmalt for smagens skyld. I modsætning til basismalten, tilføjer Caramalt og specialmalt ingen sukker til øllet. Til gengæld giver det en anden smag. Caramalt og specialmalt kan være sort malt, chokolademalt, carauby og caragold.

Ekstra info

Alle malttyper skal opbevares i et rent, køligt og tørt rum (22 grader, 35 RH %). Derudover skal alle malttyper bruges inden 24 måneder efter produktionsdagen. Valset malt skal bruges inden 3 måneder.